-Ufrivillig barnløshed og kønsforstyrrende stoffer
Oversigt
Ufrivillig barnløshed og kønsforstyrrende stoffer
Flere og flere par lider af barnløshed – dvs. de har forsøgt at få børn ad naturlig vej i 3 år. Den største årsag er, at kvinder får deres første barn, når de er i snit 28 år, og det bliver sværere at få børn, når man bliver ældre. Derfor er der brug for behandlingsklinikkerne, som de seneste 15 år har skabt store fremskridt i behandlingen af barnløshed.
Antallet af ufrivilligt barnløse par ligger på mellem 10% og 15 % og måske højere. I 1997 var 4 % af alle nyfødte kommet til verden ved kunstig befrugtning. I 2010 var tallet 8 %, så i snit sidder der to i din klasse, der er kommet til verden med hjælp.
Alder er den største, men ikke eneste grund til, at vi har svært ved at få børn. Mænd har ringere og ringere sædkvalitet, uden at vi helt ved hvorfor. Måske er en årsag de hormonforstyrrende stoffer, som er til stede i vores hverdag, men forskere kan ikke præcist pege på, hvilke stoffer der er farlige, da det er vanskeligt at undersøge.
Stofferne kan både virke som østrogener, men de kan også hæmme kroppens naturlige hormoner – begge dele vil skabe en ubalance i hormonerne.
Hvis en gravid kvinde bruger en creme med østrogenlignende stoffer, vil stofferne trænge ind i kroppen og påvirke fosteret, så testiklerne ikke udvikles. Det er alvorligt, fordi det nedsætter produktionen af det Müllerske hæmstof, der gør at et foster med XY udvikler sig til en dreng. Resultater kan være deforme kønsorganer, eller lavere produktion af det mandlige kønshormon testosteron. Testosteron betyder færre mandlige træk og nedsat frugtbarhed.
Virkning af østrogenlignende stof
Både drenge og piger har østrogen og testosteron naturligt i kroppen, men østrogenlignende stoffer påvirker drenge og mænd kraftigst. Selv en minimal koncentration af østrogenlignende stoffer vil have en langt større virkning end naturlige hormoner.
Hvordan sker kunstig befrugtning
Behandlingen består af en kraftig hormonkur, der modner flere æg, En meget tynd nål føres igennem skeden, og ind i ovariet og suger de modne æg ud.
Æggene befrugtes med frisk sæd fra enten partneren eller donorsæd, som kan købes. Kun de mest aktive sædceller udvælges, og på den måde efterlignes det naturlige kapløb mod ægget. Hvis man udvælger en sædcelle, som ikke kan svømme, risikerer man at føre de dårlige gener videre til næste generation, som måske også vil få dårlig sædkvalitet.
Hvert æg får tilsat 100.000 sædceller, og det giver god chance for befrugtning. Det befrugtede æg begynder at dele sig, og efter 2 dage vil de have delt sig 1, 2 eller 3 gange. 2-3 af de bedst udviklede celleklumper udvælges og lægges op i kvindens livmoder hvor det vil vokse videre. De resterende æg fryses ned i op til 5 år og kan bruges, hvis det første forsøg mislykkes.
Resultaterne af IVF-behandling bliver bedre og bedre, og i halvdelen af forsøgene lykkes det.
Er problemet mandens dårlige sædkvalitet, kan man give ekstra hjælp. Man fisker en aktiv sædcelle ud fra en sædprøve og fører den direkte ind i ægget.
