Fotosyntesen i planterne sker i grønkornene. Det er små organeller, som indeholder et grønt farvestof, der opfanger de energirige lysstråler og bruger det til at omdanne CO2 og vand til glukose (sukker). Det funger som en vandmølle, men i stedet for vand, er det lysets energi, der drejer ”hjulet” rundt, og energien bruges til at sammensætte det energirige molekyle glukose (C6H12O6).
Hvis der er for lidt lys, er der naturligvis ingen fotosyntese, men hvis lyset bliver for kraftigt, kan det også hæmme fotosyntesen.
Nogle planter er bygget til at lave fotosyntese i stærkt lys og har mange grønkorn i bladene. Fx blade i trætoppen, eller planter, der vokser tættere på ækvator. Det er lystilpassede planter.
Skyggeplanter har en anden strategi. Sollys indeholder alle farver, og planter bruger normalt de blå og røde farver og reflekterer det grønne lys, og det er derfor, vi ser blade som grønne. Skyggeplanter er smarte, fordi de kan udnytte flere farver, og på den måde kan de få mere energi ud af det svage lys end en lysplante. Vi finder skyggetilpassede planter i bunden af skove og under vandet, hvor der ikke når så meget lys ned. Faktisk kan meget lys være direkte skadeligt for skyggeplanter, og der kan ske en opbremsning af fotosyntesen, hvis de får for stærkt lys. Ved at leve i skygge kan skyggeplanten også leve et sted, hvor der ikke er så stor konkurrence fra de lystilpassede planter.
To grafer for en lysplante og en skyggeplante. Skyggeplanten har en fordel ved svagt lys, men fotosyntesen hæmmes i fuldt sollys. Omvendt er lysplanten bedst designet til kraftigt lys.
Anemoner vokser i skovbunden om foråret og udnytter det svage lys fra solen indtil træerne får blade og skygger. Træerne er lysplanter og kan ikke udnytte det svage lys, så de venter med at springe ud, indtil lyset bliver kraftigere.
Ser vi på fotosyntesen, skal planten også bruge andet end lys
Cellen har også en cellemembran, men den ses ikke på billedet, fordi den er presset ind mod indersiden af cellevæggen.