Planteceller er stive pga. en ydre cellevæg lavet af cellulose. Planter er nødt til at have et indbygget skelet, så de ikke falder sammen, for de har ikke et indre skelet ligesom mennesket.
Plantecellerne er ofte firkantede og ligger som mursten i en mur. Inde i plantecellerne findes en stor vandfyldt blære, en vakuole, som har et overtryk, der holder mange urteagtige planter oppe.
Trykket i cellerne dannes ved osmose, fordi cellerne har højere saltkoncentration inde i cellerne end uden for, så vandet trænger automatisk ind i cellerne.
Grønkornene indeholder det grønne farvestof klorofyl, og det er her, fotosyntesen sker. Planteceller har også en cellemembran, som holder styr på, hvilke stoffer, der må komme ind og ud af cellen, men vi kan ikke se det i et mikroskop, fordi membranen er trykket tæt op ad indersiden af cellevæggen.
Cellulose finder vi i papir og træ, og det er bygget af masser af glukosemolekyler sat sammen i lange rækker (glukose). Vi burde faktisk kunne spise træ, men vi mangler enzymerne (og tænderne!) til at nedbryde det i kroppen. Hvis vi kunne spise træ, så er der mad nok i et voksent bøgetræ til at leve i 40 år!
Hvis man tilsætter salt til plantecellerne, trænger vandet ud, og så kan man se cellemembranen som en ”sæk” med grønkorn.
Fotosyntesen er plantens måde at lave mad (glukose) på, men ligesom vi nedbryder planten maden for at få energi (ATP). Nedbrydningen kalder vi respiration. Fotosyntesen skal bruge vand (H2O) og CO2 (røde pile) og danner så glukose (C6H12O6) og ilt (O2) som et affaldsprodukt. Kan du genfinde pilene i fotosynteseligningen?
Fotosyntesen sker i grønkornene. Vand og CO2 optages, mens ilt afgives. En del af den glukose planten danner, bruges til respirationen i mitokondriet for at danne energi til cellens egne processer.
Fotosyntesen sker i grønkornene. Vand og CO2 optages, mens ilt afgives. En del af den glukose planten danner, bruges til respirationen i mitokondriet for at danne energi til cellens egne processer.