Biologi og udvikling

- økologi

Oversigt

Produktion hos planter

Planter producerer glukose ved fotosyntesen, men de bruger også selv glukose til respiration. Det er ofte rart at vide, hvor meget energi, der er tilbage, når planterne har brugt det, de selv skal bruge for at leve. – Den produktion kaldes primærproduktion og er især interessant for landmanden, fordi det er den, han kan høste fra sine marker.

Der produceres glukose C6H12O6 i grønkornene ved fotosyntese, og det kan bruges til to ting. Forbrug eller opsparing.

  • Glukosen kan bruges med det samme i respirationen i mitokondriet.
  • Den kan også lagres som stivelse, til der er brug for energien.
  • Glukosen kan også bruges til opbygge planten og danne nye stoffer som protein og fedt.

Grønkornene står for fotosyntesen. Vand og CO2 optages, mens ilt afgives. En del af den glukose, der derved dannes i cellen, bruges igen til respirationen i mitokondriet for at danne ATP til cellens processer. Men respirationen foregår også om natten og om vinteren, hvor fotosyntesen “er slukket”. Derfor har cellen brug for et energilager – og her bruger planter ofte stivelse. Det er i øvrigt det energilager, vi udnytter, når vi spiser kartofler og korn.

Netto og brutto produktion

Al den glukose, planten danner ved fotosyntesen, kaldes BruttoPrimærProduktion (BPP), men det hele bliver som nævnt ikke brugt til opbygning, men noget bliver forbrændt i respirationen (R). Det overskud, som ikke bliver forbrændt, kan planten bruge til at vokse, og den del kaldes NettoPrimærProduktion (NPP).

Ser du på en plante, så er det NPP du ser på, fordi planten har jo allerede brugt energi til respirationen.

Det kan vi formulere som i ligningen herunder.

Fødeeffektivitet - energitab op igennem fødekæden

Hvor effektiv er en plante, eller en hvilken som helst anden organisme til at gemme og opbygge den energi, den optager?

Hvordan 1000 kg alger bliver til 1 kg gedde

Figuren viser en fødekæde på 4 led. Kredsløbet fra alger til gedder viser et flow af energi op igennem fødekæden. Men det er kun 10  som opbygges i hvert led – resten forbrændes eller forsvinder som afføring eller døde organismer og synker til bunds.

Hvis dyreplankton fortærer 1000 kg alger, bliver der opbygget 100 kg dyreplankton – altså kun 10 %. Resten forsvinder til respiration hos algerne og i de alger, der dør og falder til bunds, hvor de nedbrydes. Vi siger at fødeeffektiviteten er 10 %.

Det næste trin i fødekæden er skallerne, og når de spiser 100 kg dyreplankton, bliver der kun opbygget 10 kg fisk – resten går til respiration og nedbrydning.

Nu spiser gedderne skallerne, men igen kun med en fødeeffektivitet på 10 % og derfor er der kun 1(ét) kg gedde tilbage, selvom vi startede med 1000 kg alger!

Fødeeffektiviteten kan være højere eller lavere, men en grov tommelfingerregel siger 10% for hvert trin, vi bevæger os op i fødekæden.

Fødekæden er her ikke gengivet helt realistisk, da der snarere er tale om et fødenet; for én art kan æde flere forskellige dyr fra flere trin i pyramiden.

Til overvejelse

Hvis alle mennesker i verden blev vegetarer, ville der måske være mad nok til alle, fordi man så ikke ville miste energi ved bevægelsen op gennem fødekædens niveauer, som man netop gør, når man spiser fx okse- og svinekød.

Biologividen.dk er finansieret af BioCosmos
Biologividen.dk er finansieret af BioCosmos