Oversigt
Kulhydrat
Kulhydrat er sukker, stivelse og fibre, og det er opbygget af grundstofferne carbon (C), ilt (O) og hydrogen (H).
Kulhydraterne inddeles i monosakkarider (et), disakkarider (to) og polysakkarider (mange), alt efter hvor mange sukkermolekyler, der er sat sammen.
De fleste kulhydrater, vi spiser, forbrændes til energi. Først bliver de nedbrudt til enkelte sukkermolekyler (glukose) i tarmen, og derefter nedbrydes de i respirationen i cellerne.
Energien fra respirationen bruger vi fx til fysisk arbejde, opvarmning af kroppen eller til at flytte milliarder af stoffer rundt i kroppen hver dag. Nervesystemet hungrer specielt efter kulhydrat, da det kun kan køre på glukose. 1 gram kulhydrat indeholder cirka 17 kJ.
Monosakkarider
Et enkelt sukkermolekyle, kaldet et monosakkarid (mono =1). Her finder vi glukose, fruktose og galaktose.
Monosakkarider optages let i kroppen, fordi de ikke skal nedbrydes ligesom fx. stivelse. Derfor giver sukker en hurtig stigning i blodsukkeret, når de ikke skal nedbrydes inden optagelsen.
Disakkarider
Hvis to sukkermolekyler sættes sammen, kaldet vi dem disakkarider (di=2). Fx er to glukosemolekyler bundet sammen maltose.
Mono og disakkarider er det vi normalt kalder sukker. Det smager sødt og optages hurtigt i blodbanen. Vi får det i kosten fra slik, men også mere sunde fødevarer som frugt og mælk, og selvfølgelig fra det sukker (sukrose) vi hælder på morgenmaden.
Sukrose bruger planten som energilager i sukkerrør og sukkerroer, og det er her, vi udvinder vores sukker fra.
Polysakkarider
Stivelse
En lang række sukkermolekyler sat sammen kalder vi polysakkarider (poly = mange). Bedst kendt er stivelse (amylose), som ses på figuren herover. Det finder vi i ris, pasta og kartofler.
Cellulose (fibre)
Cellulose ligner stivelse, men molekylet er bygget lidt anderledes.
Cellulose fungerer som plantens skelet, og træ består af cellulose. I figuren her ses cellulosens kompakte struktur i en cellevæg.
Mennesket kan ikke nedbryde cellulose, fordi vi mangler enzymet, som kan bryde bindingerne. I kosten kalder vi cellulosen for fibre, og vi får det fra fuldkorn og grøntsager.
Der findes ingen officielle anbefalinger for, hvor mange fibre man skal have, men mindst 3 gram pr. 1000 KJ og gerne mere.
Glykogen
Et tredje polysakkarid er glykogen, og det danner vi selv i kroppen. Det minder meget om stivelse, men det er kun dyr, som laver det. Når vi spiser, og blodsukkeret stiger, så omdannes glukosen til glykogen i muskler og lever. Læs mere om glykogen i afsnittet om blodsukker.
