Hjertet er en kraftig, hul muskel, som er lavet af en speciel type muskelceller, der trækker sig rytmisk sammen. Menneskehjertet er opdelt i fire kamre, to forkamre og to hjertekamre og blodstrømmen gennem hjertet er ensrettet, og det er sikret ved hjerteklapper, der forhindrer blodet i at løbe tilbage.
I hvile trækker hjertet sig sammen 60-80 gange i minuttet, og det er trykket fra hjertets sammentrækning, du kan mærke, når du mærker din puls på en pulsåre (arterie). I hvile pumper hjertet ca. 70 ml blod, hver gang det slår, men under arbejde kan den stige til 200 ml. for at få mere ilt ud i kroppen. Det er næsten dobbelt så meget, som der kommer igennem en vandhane på fuldt tryk.
Hjertet styres af en elektrisk impuls, der udsendes fra højre forkammer, og strømmen får hjertets muskler til at trække sig sammen. Derfor er det farligt at få stød, for går der strøm igennem kroppen, så vil hjertet trække sig kraftigt sammen og kan stoppe med at slå.
Det lille kredsløb fører blodet op igennem lungerne, hvor det bliver fyldt med ilt og afgiver CO2, og tilbage til hjertet igen, hvor det bliver pumpet ud i det store kredsløb.
Det store kredsløb sender det iltede blod ud til alle kroppens celler. Det sørger også for at tage CO2 med tilbage.
Hjertemusklen har sit eget blodkredsløb. Lige efter blodet er sendt ud fra hjertet, går to kranspulsårer tilbage og forsyner hjertet med ilt.