Celler
Alt liv er bygget af celler – livets mindste bestanddele. De allermindste organismer består kun af en enkelt celle – som fx bakterier, gær og nogle alger. Mennesket er en flercellet organisme, og her samarbejder 30 billioner (30.000.000.000.000) celler om at holde os i live. Cellerne har forskellige arbejdsopgaver, og der findes 200 forskellige, som fx muskel-, nerve- og hudceller. Alle celler respirerer og optager og udskiller stoffer – og mennesket som sådant optager derfor ilt og næringsstoffer og afgiver CO2. Som alt andet liv indeholder også menneskets celler DNA, som kan både vokse og dele sig.
Vidste du at: En krop på 70 kg består af 30 billioner celler, men vi bærer rundt på lige så mange bakterier. De vejer kun 200 g, fordi de er meget mindre end de menneskelige celler.
Størrelse
De mindste celler, som er bærere af livet, er kugleformede bakterier på 1/1000 mm, mens de meterlange nerveceller hos mennesket hører til blandt de længste. Menneskets største celle er 0,1 mm og kan ses uden mikroskop – det svarer i størrelse til et forsigtigt prik med en spids blyant på et stykke papir. Der er lige så stor forskel på de forskellige celler, som der er på en kat og en elefant.
Vidste du at: Menneskets største celle er kvindens ægcelle. Den er over hundredetusind gange større end den mindste celle – sædcellen!
Forskellige typer celler
Eukaryote celler
Planter
Planteceller afstives af en fast cellevæg, og lige indenfor ligger cellemembranen. Cellevægge består af cellulose, som vi genfinder i papir og træ. Plantecellerne er ofte firkantede og ligner i et mikroskop en række små kamre, som ligger side om side som mursten i en mur.
I planteceller finder vi en stor vandfyldt blære, en vakuole, som skaber et overtryk, der holder mange urteagtige planter oprejst. Det sker vha. osmose, fordi cellerne har højere saltkoncentration inde i cellerne, og så trænger vandet ind i cellerne. Hvis vakuolen mister sit tryk, vil planten blive slatten.
Eukaryoter er planteceller og dyreceller. Planteceller er stive pga. en ydre cellevæg, men dyreceller har ingen cellevæg og er derfor bløde. Selvom dyrecellerne således kun er omgivet af en flydende membran, så spændes de ud af et indre skelet, der former cellerne indefra som stængerne i et telt.
Bakterier (prokaryoter)
Prokaryoter (navnet er græsk og betyder “før-kerne”) er som planteceller omgivet af en cellevæg, og de kan have former som kugler, stave eller spiraler. Mange bakterier har desuden flageller, som består af en meget avanceret propel, som sætter bakterierne i stand til at bevæge sig.
Cellekernen
Eukaryoter (navnet betyder “ægte kerne/nød”) kan altid kendes på, at de har en cellekerne. Det er cellens bibliotek, hvor al information om cellen er skrevet ned i DNA-sprog. Cellekernen har sin egen kernemembran, som er lavet af fedt ligesom cellemembranen, og her er der åbninger, hvor mRNA-trådene kan komme igennem, når de skal ud og lave proteiner.
Cellemembran
Membranen er flydende og meget tynd, og der flyder proteiner rundt i membranen – fx kanaler (grøn) lukker stoffer ind og ud af cellen. Cellemembranens opgave er at holde de rigtige stoffer ude og inde i cellen.
Cellemembranen består af fedt (fosfolipid og kolesterol)
Ribosom
Ribosomer er cellens proteinfabrikker, hvor aminosyrerne samles til proteiner. (Læs mere om proteinsyntese her.) Nogle af proteinerne er enzymer, som bliver sendt ud i tarmen for at nedbryde føden. Andre proteiner er hormoner, som skal ud i blodbanen (fx insulin). Proteiner har mange funktioner.
Cellevæg
Findes hos planter og bakterier.
- Hos planten består cellevæggen af cellulose. Når cellulose indgår i kosten, kalder vi det for fibre.
- Hos bakterier består væggen af protein og sukker.
Cellevæggen er et skelet, og det er nødvendigt, fordi cellen ikke har et indre skelet som mennesket. Cellevæggen er stærk og sørger også for, at cellen ikke brister, når vandtrykket bliver for højt. Cellulose hos planter er svært at nedbryde, og derfor er det også det, som er til overs, når nedbryderne har været i gang. Visse bakterier, svampe i termitter kan nedbryde det ved hjælp af enzymet cellulase, men det tager tid. Koen kan heller ikke nedbryde cellulosen i græs, men det kan de bakterier og gærceller, der lever i dens maver. Mennesket kan ikke nedbryde cellulosen i kroppen, så det fortsætter igennem tarmsystemet – cellulose i maden kalder vi fibre. Prøv at sluge majskerner hele, så vil du gense dem, når du senere går på toilettet.
Cellulose kendes på, at hvert andet glukosemolekyle vender omvendt. I stivelse vender de alle sammen samme vej.
Mitokondrie
Mitokondriet er cellens kraftstation. Her foregår respirationen, som danner energi (ATP = universalenergi til cellen) til alle cellens processer. Både dyre- og planteceller indeholder mitokondrier, og de har over 100 forskellige enzymer, som ved hjælp af ilt kan nedbryde fx sukker til CO2 og vand.
Grønkorn
Grønkorn findes i planteceller og nogle bakterier (cyanobakterier). Her finder fotosyntesen sted. Grønkorn indeholder farvestoffet klorofyl, som gør dem grønne. Fidusen ved fotosyntesen er, at den optager energi fra solen og overfører det til glukose, som kan bruges som energi senere. Som affaldsprodukt udskiller planterne ilt. Ret så smart indrettet, fordi det kan mennesker og milliarder af andre organismer ikke leve uden.
Plasmid
Plasmider er små runde DNA-stykker, som findes i bakterier og gærceller. De kan gøre bakterierne resistente (modstandsdygtige) mod antibiotika, og de er et vigtigt redskab i gensplejsning.
Vakuole
Vakuolen er den væskefyldte blære, vi finder hos landplanter. I en frisk plante har den overtryk og er med til at holde fx salaten sprød.
Symbioseteorien
Symbioseteorien er et bud på, hvordan de eukaryote celler er opstået ved evolution. Mange mener, at den eukaryote celle er opstået i et samarbejde med to prokaryote celler. En stor celle har opslugt en mindre celle, og i stedet for at den ene celle har nedbrudt den anden, har de indgået en symbiose, dvs. samarbejde.
Helt konkret mener man, at en celle først har opslugt en bakteriecelle, som kunne lave respiration – den er i dag omdannet til et mitokondrie. Et argument for symbioseteorien er, at mitokondriet delvist har sit eget DNA. Senere menes nogle celler med mitokondrier at have optaget en bakterie, som kunne lave fotosyntese, og den bakterie er i dag grønkornene.
