Mikroskopi af celler

Formål

  1. Lære at bruge et mikroskop.
  2. Sammenligne dyre- og planteceller. Og måske bakterieceller.

Præparatet placeres på objektglasset og dækkes med dækglas.

Mikroskopet

Et mikroskop forstørrer små ting (objekter), vi ikke kan se med det blotte øje. Her ses et lysmikroskop. Der findes også elektron­mikroskoper til at se endnu mindre ting.

Dyre og planteceller (teori)

Både dyreceller og planteceller er eukaryote celler. Det betyder, at de indeholder en kerne med DNA. Kernen kan vi se i mikroskopet.

De dyreceller, du skal se, er celler fra kinden i din egen mundhule.

Bakterier

Hvis du er heldig, kan du også se bakterieceller som klynger af små prikker ved siden af menneskecellerne. De lever helt naturligt i munden. De er 10-100 gange mindre og uden cellekerne.

Planteceller

adskiller sig fra dyreceller ved:

  • De indeholder grønkorn – her foregår fotosyntese.
  • Store væskefyldte vakuoler, der afstiver planten.
  • Stiv cellevæg – cellens skelet.

Vi skal se på blade fra vandpest. Denne plante har meget tynde blade, og cellerne er lette at se, fordi lyset kan trænge igennem cellerne.

Fremgangsmåde

Mikroskopi af mundhuleskrab

Materialer

  • Mikroskop + tilbehør (objektglas, dækglas, engangspipetter).
  • Tændstik eller træpind
  • Bunsenbrænder
  • Methylenblåt (farver dyreceller)
  • Mobil til at tage billeder
  1. Skrab flere gange med en træpind på indersiden af kinden. Dup skrabet i en dråbe vand på et objektglas, så dråben til sidst bliver lidt grumset. Gentag flere gange.

Sådan samler du cellerne

  1. Opvarm objektglasset forsigtigt over en gul flamme på bunsenbrænderen. Vandet skal fordampe, men aldrig Bliv ved til klatten er tør. Hvis glasset bliver sodet, så tør det af med papir. Du kan godt holde objektglasset i hånden uden at brænde dig.
  1. Dryp en dråbe methylenblåt på dine celler (det gør farverne tydeligere), så det dækker hele den hvide plamage. Lad det stå i 2 minutter, og skyl derefter forsigtigt med vanddråber, så der kun er lidt blåt i kanterne. Undgå at få farve på hud eller tøj. Brug evt. kittel. Kommer der vand på undersiden af objektglasset, så tør det af med papir.

Sådan tørrer du

  1. Tilsæt en dråbe vand på de indtørrede celler på objektglasset, og læg forsigtigt et dækglas over.
  1. Anbring glasset på mikroskopbordet, og sæt det fast med fjederarmen. Nu skal glasset ikke røres igen.
  1. Begynd altid med laveste forstørrelse (lille objektiv 4x), og drej derefter til et større. Der justeres skarpt på grov- og finskruen på højre side. Der er op til 100x forstørrelse på nogle mikroskoper, men det skal I ikke bruge. Gå kun op til 40x.
  1. Du kan nu søge rundt i cellerne ved at flytte objektglasset ved at skrue på de to styreskruer under mikroskopbordet.

Fotografer de celler, du ser, og find cellemembran, cytoplasma og cellekerne. Også eventuelle bakterieceller: De meget små prikker, som kan ligne små cocktailpølser.

Sådan tager du billeder

Mikroskopi af vandpestblade

Materialer

Blad fra vandpest.

Engangspipetter.

Objektglas og dækglas.

Mobil til at tage billeder.

  1. Pil et frisk lysegrønt blad af vandpestplanten med en pincet. Gerne et blad nær spidsen.
  2. Anbring bladet i en vanddråbe på et objektglas, og læg et dækglas oven på dråben.
  3. Sæt det under mikroskopet og observer grønkorn, cellevæg og måske vakuolen. Hvis du er heldig, kan du se grønkorn bevæge sig rundt i bladet.
  4. Fotografer/film plantecellerne. Find information på websiden om celler.

 

Bland nu en smule saltvand i vandet omkring bladet. Vent mindst 5 minutter. Observer og tegn/fotografer plantecellerne. – Hvad sker der?

Databehandling

  1. Hvad er størrelsesforholdet mellem menneske- og bakterieceller? Observer det, eller find svaret her.
  2. Hvorfor tror du, dyreceller ikke har en cellevæg?
  3. Hvilke fordele og ulemper kan mennesket have af bakterier i mundhulen?
  4. Hvad er forskellen på en bakterie og menneskeceller?
  5. Hvad skete der med plantecellerne, da du tilsatte salt? Find info her.
  6. indsæt (eget) foto/video af de to celler.
Biologividen.dk er finansieret af BioCosmos
Biologividen.dk er finansieret af BioCosmos