Osmose i kartofler - øvelse
Celler skal konstant have den rigtige væskebalance; det sørger de for ved hjælp af osmose, hvor de flytter vand over membranen.
Denne øvelse handler om osmose, du kan læse mere her.
Friskplukkede blomster er stive, fordi de enkelte celler i planten har et overtryk. Glemmer man at sætte blomsterne i vand, mister de trykket og bliver slatne, fordi vandet fordamper fra planterne. Dette gælder for alle celler, også kartoffelceller, som vi skal arbejde med her.
Kartoffelceller indeholder salte og en del vand. Men hvis koncentrationen af salt er større uden for cellerne (1), vil vandet diffundere ud. Man kalder det et osmotisk sug, fordi salt trækker vand ud af cellerne. Omvendt vil vandet trænge ind i cellerne, hvis vi lægger kartoffelcellerne i rent vand uden salt (3). Hvis koncentrationen af salt (og vand) er den samme på begge sider, så er der osmotisk ligevægt, og cellerne optager og afgiver lige meget vand, derfor er vægten uændret.
Materiale til øvelsen
I øvelsen undersøger vi kartoflers vægtændring, når de bliver placeret i forskellige koncentrationer af saltvand. Formålet er at vise, hvordan osmose fungerer.
Saltopløsninger:
Du skal bruge følgende saltopløsninger:
- 5,0 %
- 3,0 %
- 1,0 %
- 0,5%
- 0,0 %
- 1 stor bagekartoffel
- pommes frites-jern eller propbor, ca. 1 cm i diameter
- 5 reagensglas eller petriskåle
- vandfast tusch
- vægt
- køkkenrulle
- køleskab
Fremgangsmåde
- Lav fem helt ens kartoffelstykker uden skræl. Brug pommes frites-jern, prop-bor el.lign. og lineal.
- Tør kartoffelstykkerne af med køkkenrulle, og vej dem herefter med 0,1 grams nøjagtighed. Notér vægten i skemaet herunder.
- Skriv saltkoncentrationen på petriskålene, og læg kartoffelstykkerne heri. Kom demineraliseret vand (0 %) i første skål, så kartoffelstykket er dækket. Lav det tilsvarende med de andre saltopløsninger i de øvrige petriskåle.
- Placer petriskålene i køleskab til næste gang.
- Næste time: Tag stykkerne op, tør dem, og vej dem igen. Noter vægten.
Kartoffelstænglen lægges i saltvand i en petriskål som her, eller i et reagensglas, så kartoffelstykkerne bliver dækket af vandet.
Saltkoncentration (%) | 0,0 % | 0,5 % | 1,0 % | 3,0 % | 5,0 % |
Vægt før |
|
|
|
|
|
Vægt efter |
|
|
|
|
|
Vægtændring g |
|
|
|
|
|
Vægtændring (%) |
|
|
|
|
|
Ændring % = (vægt efter – vægt før) ∙ 100)/(vægt før) % (Vis udregningerne)
Databehandling
- Lav en graf, der viser saltkoncentrationen ud ad x-aksen og vægten på y-aksen.
- Hvilke kartoffelstykker har øget vægten, og hvilke har tabt vægt?
- Hvorfor har nogle kartoffelstykker hverken optaget eller afgivet vand?
- ’Isotonisk saltvand’ har samme koncentration af salt som menneskeceller (ca. 0,9 % NaCl). Hvorfor er det bedst, at fx øjenskylning og sårrensning sker med isotonisk saltvand?
- Hvorfor tror du vejtræer tager skade af for meget saltning om vinteren? – Og hvorfor kan ukrudt bekæmpes med salt?
