Kroppen nedbryder maden til små molekyler, som vi enten kan forbrænde for at få energi, eller bruge som byggesten til at bygge og reparere kroppen. Det, som er i overskud, skaffer kroppen sig af med som tis, afføring eller sved.
Fedt: Som nedbrydes til fedtsyrer
Kulhydrat: Nedbrydes til sukkermolekyler fx glukose.
Protein: Nedbrydes til aminosyrer
Enzymerne nedbryder maden.
Til højre ses en oversigt over kroppens enzymer. Hvad nedbrydes hvor i kroppen
Nedbrydning af kulhydrat | ||||
Enzym | Kommer fra | Aktiv i: | Nedbryder: | Produkt: |
Spyt-amylase | Spytkirtlerne | Munden | Stivelse | Maltose |
Bugspyt-amylase | Bugspytkirtlen | tyndtarm | Stivelse | Maltose |
Maltase | Tyndtarmen | Tyndtarm | Maltose | Glukose |
Nedbrydning af protein | ||||
Enzym | Kommer fra | Aktiv i: | Nedbryder: | Produkt: |
Pepsin | Mavevæg | Maven | Protein | Peptider |
Peptidase | Tyndtarmen | Tyndtarm | Peptider | Aminosyrer |
Nedbrydning af fedt | ||||
Enzym | Kommer fra | Aktiv i: | Nedbryder: | Produkt: |
Lipase | Bugspytkirtlen | Tyndtarm | Triglycerider | Glycerol og fede syrer |
I munden æltes og knuses maden, og den blandes med enzymerne i spyttet. Maden synkes og ender i mavesækken.
Vidste du: Når man synker, er det en refleks, som ikke kan stoppes, når den er sat i gang. Prøv at synk, og så stop halvvejs.
Mavesækken er elastisk og omgivet af muskler, der ælter maden. Maven fungerer også som et madlager i ½-4 timer, så vi ikke skal spise hele tiden – en udspilet mave kan blive så stor som en vandmelon, mens en tom mave er på størrelse med en grillpølse. Specielle celler i mavevæggen udskiller saltsyre, som bringer pH værdien i maveindholdet ned på 2-3. Det dræber de bakterier, der er i maden. Enzymet pepsin dannes og spalter proteiner i mindre stykker. Maveindholdet har nu en konsistens som en tyk vælling eller milkshake. Næste station for maden er tolvfingertarmen, som er den øverste del af tyndtarmen.
12-fingertarmen er det første stykke – et kort 20 cm stykke lige efter mavesækken.
Her tilsættes:
I resten af den 5 meter lange tyndtarm æltes resterne af maden sammen med enzymerne. Efterhånden som maden bliver nedbrudt til glukose, aminosyrer og fedtsyrer, optages det i tarmen og ind i blodbanen.
Hvis tyndtarmen var et rør, ville den kun være 0,3 m2 stor, men overfladen er foldet og beklædt med små mikroskopiske tarmtotter, som hedder villi og mikrovilli. Det øger overfladen til 200 m2, som næsten er størrelsen på en tennisbane!
Fra tyndtarmen kommer tarmindholdet direkte over i tyktarmen. Ved indgangen til tyktarmen er der et ca. 8 cm langt vedhæng, blindtarmen. Den indeholder gavnlige bakterier, og hvis man har været syg eller fået antibiotika, som har dræbt tarmens oprindelige bakterier, så kan blindtarmen inficere tarmen igen med gavnlige bakterier. Vi har lige så mange bakterier i tarmen, som vi har celler i hele kroppen. I tyktarmen hjælper de med at nedbryde nogle fibre og danne K-vitamin. Den vigtigste funktion i tyktarmen er at genoptage vand, fordi vi har tilsat 6-7 liter vand igennem fordøjelsen, og 99% genanvendes. Det betyder at en del af dit spyt i munden for kort tid siden var vand i din afføring…
Vidste du, at: Din afføring er brun pga. galden. Galden er lavet sf kolesterol og brugte røde blodlegemer – heraf farven.