Oversigt
Genetik
Genetik handler om DNA, og hvad det koder for, hvordan gives det videre, og hvordan det ændrer sig?
Generne bestemmer, hvordan vi ser ud. Øjenfarve er klassisk, men også hudfarve, hårfarve, evnen til at kunne tåle mælk styres af generne. Depression, autisme, højde og visse sygdomme kan også være bestemt af vores gener. Men miljøet spiller også en rolle. Hvis du er god til musik, skyldes det så dine forældres gener, eller at nogen har præsenteret musikkens glæder for dig? Arv eller miljø har man diskuteret i over 100 år.
Kromosomerne
Zoomer vi ind på cellekernen, hvor vi har vores DNA, ser vi 46 kromosomer. Går vi tættere på kromosomerne, kan vi aflæse DNA koden, og de koder kaldes gener. Et gen kan fx kode for øjenfarve.
Mennesket har 46 kromosomer, og et nyt menneske skabes ved at en sædcelle med 23 kromosomer smelter sammen med en ægcelle med 23 kromosomer, så det nye barn også får 46 kromosomer.
De 23 kromosompar ligner hinanden parvis, men de er ikke helt ens. De indeholder gener for de samme egenskaber, fx hårfarve, men der kan godt sidde et gen for blondt hår på det ene kromosom, mens det andet koder for brun. To af kromosomerne ligner slet ikke hinanden – det er kønskromosomerne X og Y hos manden, de øvrige 44 kromosomer kaldes autosomer. Piger har XX, mens drenge har XY.
mosomerne er kun synlige, lige inden cellen skal dele sig. De tynde DNA-tråde klumpes sammen, så de ligner pommes frites som på billedet. Resten af tiden ligner de tynd spaghetti i cellekernen og kan ikke ses i et mikroskop.
Genetiske egenskaber placeret på kromosomerne
Kromosomernes antal, når cellerne deler sig
2n = 23 kromosompar. n = 23 enkeltkromosomer. Når en sædcelle (n) befrugter en ægcelle (n), bliver det nye liv 2n.
Til venstre ses almindelige kropsceller hos en mor og far – de er 2n og har derfor 23 kromosompar.
De danner sædceller og ægceller, som kun har et af hvert kromosom, dvs. 23 enkeltkromosomer – n.
Ved befrugtningen smelter de to kønsceller (n) sammen og danner en 2n celle med kromosompar.
Nu sker der almindelige celledelinger (mitoser). Det er kopier, og derfor får alle cellerne i det, der senere bliver et foster, 2n i alle cellerne.
Recessive (vigende) og dominante gener
Den moderne genetik blev grundlagt i 1860’erne af munken Gregor Mendel. Han krydsede ærter i klosterets køkkenhave i Tjekkiet og nåede til resultater, som er helt grundlæggende i dag.
Han observerede, at nogle ærter var runde, mens andre var rynkede – men det vidste man allerede. Det nye var, at han fandt ud af, at der var et system i det, og det ledte ham på sporet af gener, som var helt ukendte på den tid.
Han kom frem til, at genet (man vidste endnu ikke, hvad gener var) for runde ærter dominerede over genet for rynket. Rund var dominant og rynket vigende.
Mendel krydsede forskellige ærter. Runde ærter (RR) x rynkede ærter (rr). Man ville dengang nok forvente en fifty fifty af rund og rynkede, og egenskaberne blev blandet. I modstrid med, hvad der stod i biologibøgerne dengang, blev de alle runde! Hvor blev det rynkede gen af?
Genet for rund (R) dominerer åbenbart over det for rynket (r). Vi siger, at genet for rund (R) er en dominant egenskab, mens genet for rynket (r) er vigende (recessivt). Havde ærten derfor et gen for rynket (r) og et gen for rund (R), så blev ærten rund. Var generne rund-rund (RR) blev de naturligvis også runde. Men var generne rynket-rynket (rr) blev ærten også rynket.
Dominante gener skriver vi altid med stort bogstav, mens vigende gener skrives med småt. Hvilket bogstav, vi bruger, er ligegyldigt (her er valgt “r” fordi det er begyndelsesbogstavet i både rund og rynket).
Nedarvning af egenskaber
Skemaet viser forskellige egenskaber hos mennesket, som er enten dominante (venstre kolonne) eller recessive (højre kolonne). Der findes mange flere, som ikke er synlige, men dem kan en gentest afsløre.
Nedarvningen i de her eksempler styres kun af ét gen. Normalt er der mange gener, der styrer en egenskab – fx styres hudfarven af 378 forskellige gener! Det er meget besværligt at holde styr på, så vi holder os til det simple her.
Oversigt over de mange navne
Vil du læse mere om gener, er der nogle nyttige fagord du skal kende.
Individer, der indeholder to ens gener (alleler), fx AA eller aa, kaldes for homozygote. I modsætning hertil kaldes individer, som indeholder forskellige allele gener Aa, for heterozygot.
Er kromosomerne af samme nummer, kaldes de homologe. Er det to forskellige kromosomer, kaldes de ikke-homologe.
Allele gener er to gener, som er placeret overfor hinanden. Recessiv er et andet ord for vigende.
