Oversigt
Bioteknologi
Bioteknologi er udnyttelse af biologisk liv, så det kan producere noget for mennesket. Den ældst kendte bioteknologi er brygning af vin og øl. Man har brugt svampe til at modne oste og anvendt bakterier til at producere eddikesyre.
Tilbage i 1800-tallet kom den verdensberømte forsker Louis Pasteur til Carlsberg og hjalp med at isolere gæren carlsbergensis, som blev begyndelsen på god øl. Den gær bliver brugt i dag. Tidligere var der ikke styr på ølbrygningen, og man risikerede let, at de smagte dårligt, eller øllen eksploderede op i hovedet på en, når man åbnede den.
Vores viden om DNA og molekyler har udviklet sig meget, og det samme har vores mulighed for at udnytte organismer i industrien.
Vi kender nu DNA-strukturen, og vi kan læse koden for generne, så det vil være oplagt selv at producere stofferne ved at ændre generne. Men vi har ikke en fabrik, der kan lave proteinsyntese ligesom cellerne, så i stedet lader vi mikroorganismer gøre arbejdet for os.
I 1889 fjernede man bugspytkirtlen fra en hund og fandt ud af, at den fik diabetes, og i 1921 fandt man ud af at isolere hormonet insulin og sprøjte det ind i blodbanen på mennesker, og det virkede mod diabetes (sukkersyge) ved, at deres blodsukker faldt. I Danmark var vi med i udviklingen af insulin, og i 1925 blev Novo Nordisk startet. For at producere en halv liter insulin i 1951 skulle man presse 5 ton bugspytkirtel fra svin. Det var både dyrt og besværligt, selvom diabetes ikke var så udbredt den gang.
Genteknologi
Så begyndte vi at udnytte vores viden om DNA og splejse det menneskelige gen for insulin ind i en bakterie eller gærcelle. På den måde kan vi få gærcellen til at producere insulin, som man senere kan høste. Cellerne opformeres i store tanke på 80.000 liter, og insulinen høstes og sælges, og det er en milliardforretning i Danmark i dag. Nu er det ikke længere kun bioteknologi, men også genteknologi, fordi vi har flyttet gener fra en organisme til en anden.
Først lidt om bakterier
Inden vi går i gang med gensplejsning af bakterier, er det nødvendigt at kende til bakterier.
Bakterier har DNA lige som alle andre organismer, men de har to slags. Den ”almindelige” slags ligger frit i cellen, for bakterier har ingen cellekerne. Og så har de nogle små ringformede stykker DNA, kaldet plasmider, og dem skal vi bruge.
De indeholder ofte gener for resistens mod antibiotika. Bakterier bruger plasmiderne til at bytte gener med hinanden. Tricket for os er at pille et plasmid ud, og indsætte et menneskeligt gen for insulin, og sætte det ind i bakterien igen. Hvis alt går vel, så vil bakterien producere insulin.
