Mennesket har over 20.000 gener, og de koder for egenskaber i kroppen. Normalt samarbejder flere gener om en egenskab – fx hudfarve, men der er også egenskaber, der kun styres af ét gen. De kaldes monogene, og det er lidt lettere at overskue.
Ud over generne, så vil miljøpåvirkningerne også påvirke, hvilke gener som kommer til udtryk. Men vi starter med den enkle monogene nedarvning – øjenfarve. Vi har alle vores gener parvis, så derfor skal der to gener til af hver slags.
Der er mange nye ord i genetik:
Dominant: Når et gen er dominant, så overdøver det recessive gener.’
Recessiv: Kaldes også vigende gener. De ses ikke, hvis der også er et dominant gen, men hvis det er to recessive gener fx bb, så bliver det udtrykt. Fx blå øjne.
Homozygot: To ens gener. Fx BB eller bb. Homo betyder ”ens”.
Heterozygot: To forskellige gener Bb.
Mennesket er ikke skabt til at kunne tåle mælk når de er voksne, og det kan de fleste i Afrika og Mellemøsten heller ikke. Men i vesten kan vi godt tåle det, men det skyldes en genetisk fejl i et gen – en såkaldt mutation. Den har ramt genet MCM6 på kromosom nummer 2. Laktoseintolerans nedarves recessivt, og vi kan kalde genet “t”, og genet for at kunne tåle mælk er T. Det betyder at mennesker med tt ikke kan tåle mælk, mens genotyperne Tt og TT godt kan tåle mælk.
En let måde at holde styr på nedarvningen er med et krydsningskema. Her er det to heterozygoter Bb, men det kan også være bb x BB eller andet. Det er tydeligt at 75% får den dominante egenskab, og 25% får den recessive. Men vi kan også se, at halvdelen kommer til at bære det recessive gen b, og det gen kan barnet give videre til sine børn, så den recessive egenskab er ikke forsvundet for altid.