En abort er, at en graviditet afbrydes, frivilligt eller ufrivilligt. Der sker spontant aborter, og årsagen er ikke altid kendt, og det kan skyldes genetiske fejl, så fosteret er så medtaget, at det ikke er levedygtigt. Infektioner, fald og slag kan også være årsagen. 10-15% af alle graviditeter ender med en spontan abort, men ofte opdager kvinden det ikke, fordi det sker så tidligt.
Går kondomet i stykker, eller har man dyrket usikker sex, kan man tage fortrydelsespiller. Det er 4 kraftige hormonpiller, som stopper et evt. befrugtet æg i at udvikle sig til et foster, og hvis vi regner livets begyndelse fra befrugtningen, er der reelt tale om en tidlig abort. Kvinden kan tage dagen-derpå-piller allersenest 72 timer efter samleje, men pillerne bør undgås, da de kan give uregelmæssige blødninger. Der er en stigende brug af pillerne Danmark.
En anden måde at undgå graviditet er en spiral, der sættes op i livmoderen senest 5 dage efter ubeskyttet sex, og den vil forhindre evt. befrugtede æg i at sætte sig fast i livmoderen og udvikle sig til et foster.
Provokeret abort er en afbrydelse af graviditeten, hvor fosteret fjernes. Det skal i Danmark ske inden 12. uge, men man kan oftest få dispensation til at få foretagen den senere. Frem til 8. graviditetsuge kan fosteret skrabes eller suges ud eller fjernes medicinsk. Efter 8. uge kan fosteret kun opereres ud. Ved senere aborter er det nødvendigt at sætte en fødsel i gang, og kvinden får hormoner, der starter veerne. Det giver store etiske overvejelser og svære følelsesmæssige reaktioner, når der er tale om en fødsel. Antallet af provokerede aborter har været faldende de sidste 10 år.
Man kan komme i tvivl efter en abort, og den psykiske sårbarhed er også tit stor i den første tid efter aborten, ligesom kvinden ofte er angst for at blive gravid igen.
Den fri abort blev indført i Danmark i 1973. Antallet af aborter i Danmark var i 1974 knapt 25.000, og er i dag ca. 15.000.
Valg af prævention kommer de fleste til at tage stilling til. Kondom er det mest populære, fordi det er det eneste, som beskytter mod både graviditet og sexsygdomme. Men man skal vurdere sin livssituation, før man vælger.
Har man en fast partner, kan man sagtens vælge andet middel, og er man meget glemsom skal man undgå mini-piller og måske også p-piller. Er man klar til at tage ansvar for et barn i ens liv, så er det ikke nødvendigt at tage den mest sikre metode.
Vil man slet ikke have børn og er over 25 år, er sterilisation en let løsning.
Kondom er den eneste form for prævention, der beskytter både mod graviditet og sexsygdomme som fx Klamydia og HIV. Hvis det anvendes korrekt, er der ca. 97 % sikkerhed for, at kvinden ikke bliver gravid, men der er mange, der ikke bruger det korrekt. Det betyder samtidig mindst en chance/risiko for ét barn ud af ca. 30 samlejer…
Sæddræbende midler ødelægger sædcellerne, så de ikke bevæger sig op i livmoderen. Det findes som creme og stikpiller. De har ikke stor sikkerhed, hvis de ikke kombineres med andre præventioner.
P-piller er et populært præventionsmiddel. Det indeholder kopier af kvindens kønshormoner østrogen og progesteron. Der er flere typer P-piller, kombinationspillen og flerfasepillen, men virkningen er grundlæggende den samme: De forhindrer ægløsning og modning af nye æg, så graviditet undgås.
Progesteron giver ekstra beskyttelse ved at gøre slimet i livmoderhalsen sejt, så sædceller har svært ved at trænge ind til livmoderen. Går der mere end 36 timer, fra den sidste pille er taget, kan man ikke længere regne med at være beskyttet mod graviditet.
P-piller tages dagligt i 21 dage, og der holdes pause i 7 dage. I pausen kommer en blødning, og den 29. dag begynder man på en ny pakke piller.
Der er i dag få bivirkninger ved P-piller som kvalme, hovedpine, vægtstigning og depression, og der er en svagt øget risiko for blodpropper.
Samme hormoner kan også fås som p-plaster, der langsomt frigiver hormonerne til kroppen.
Minipiller indeholder kun progesteron (gestagen som er et stof der ligner), der gør slimen i livmoderhalsen sej og uigennemtrængelig for sædceller. Slimhinden i livmoderen ændrer sig også, så befrugtede æg ikke sætter sig fast. Men i modsætning til p-piller sker der en ægløsning, og det gør dem mindre sikre. Minipiller er for punktlige kvinder, for tages pillen ikke samme tidspunkt +/- 3 timer er man ikke sikret. Der er mulighed for at få det samme hormon med en p-stav, som er en hormonstav, der skydes ind under huden i armen, og den virker i 3 år.
Spiralen er T-formet og ofte lavet af plastik med kobbertråd viklet omkring. Den sættes op i livmoderen af en læge. Kobbertråden afgiver Cu2+-ioner, der sikrer, at et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast.
En variant er hormonspiralen, den afgiver langsomt progesteron (gestagen), og virker på samme måde som minipillen.
Ønsker du ikke flere børn og er over 25 år, er sterilisation en mulighed, men den er permanent! Hos manden skærer man sædlederen over, så sædceller ikke transporteres fra testiklerne. Da sædcellerne kun udgør ca. 1 % af en sædportion, vil han vil ikke mærke forskel ved udløsning. Hos kvinden er sterilisation mere omfattende, og man lukker for passagen til æggelederne, så sæden ikke kan komme frem til ægget. Det ubefrugtede æg opløses, og menstruationen vil foregå som normalt. Det er meget svært at blive gravid efter en sterilisation, og det kan kun ske ved et lægeligt indgreb.
Sikre perioder er en falsk varebetegnelse, der har mange børn på samvittigheden. Der er størst chance for graviditet i dagene lige før og efter ægløsning, og ved at undgå at have sex i de dage, så undgår man graviditet – i teorien! Ægget kan nemlig befrugtes i op til 24 timer, mens sædcellerne kan leve i flere døgn i kvinden. Hvis kvinden ellers har en stabil cyklus på 28 dage og har ægløsning tæt på 14. dagen, skal hun undgå ubeskyttet sex fra ca. 9. til 18. dagen i en menstruationscyklus.
Afbrudt samleje er, når manden trækker sig ud af kvindens skede, før han får udløsning. Det er jordens ringeste præventionsmetode, fordi der ofte alligevel overføres sæd inden udløsning i en væske, der renser urinrøret lige før udløsning.