-Kønshormoner
Oversigt
Kønshormoner
Hormoner er meget mere end kønshormoner. Insulin regulerer blodsukkeret, EPO din blodprocent, og adrenalin styrer din puls og reaktionshastighed. Kønshormonerne styrer kroppens kønsudvikling og dannelse af æg- og sædceller.
Hormoner er kemiske stoffer, der dannes i kirtler og sendes ud i blodbanen, hvor de påvirker målceller et bestemt sted i kroppen. Kønshormonerne giver signaler om fx. vækst, kønsmodning, graviditet og fødsel.
Hypofysen er en meget vigtig kirtel i reguleringen af kønshormonerne. Den sidder på undersiden af hjernen, som også er centrum i kraniet. Hypofysen producerer de overordnede kønshormoner FSH og LH. Det sker hos begge køn, og i kvinden modner det ovarierne, men hos manden testiklerne.
Hormoner hos mænd
Testiklerne producerer testosteron, det har to funktioner i kroppen
- Det modner sædcellerne, så hvis testosteron blokeres eller mangler, vil en mand blive steril, fordi der ikke dannes sædceller.
- Testosteron giver besked til kroppen om mere kønsbehåring, skæg, dybere stemme, større muskelmasse og bredere skuldre. Den større muskelmasse og de stærkere knogler dannes, fordi testosteron giver besked til målceller i knogler og muskler om at øge proteinsyntesen. Testosteron har en anabolsk (opbyggende) virkning og er derfor også på dopinglisten.
Sædceller produceres fra og med puberteten.
Kvinder danner også testosteron i små mængder, og da de ikke har testikler, sker det i binyrerne og i ovarierne.
Hormoner hos kvinden
Østrogen er en hel gruppe af kvindelige hormoner. De dannes i ovarierne, og modsat testosteron svinger koncentrationen meget igennem måneden og følger menstruationscyklus.
Østrogen stimulerer udvikling af kvindens kønsorganer, ægmodning, vækst af bryster, større fedtlag under huden og kønsdriften.
Et andet kvindeligt hormon er progesteron, som dannes i sidste halvdel af menstruationscyklus efter ægløsningen.
Menstruationscyklus
Ovariernes funktion er:
1. at modne et æg så det er klar til befrugtning.
2. producere østrogen og progesteron.
En menstruationscyklus varer ca. 28 dage +/- en uge. Cyklussen begynder med dag et som er første dag med menstruationsblødning.
Hvis ægget ikke er befrugtet, sker der en menstruationsblødning. Blødningen består af slim, blod og sekret, og kvinden mister 35-40 ml blod.
Modningen af æg starter allerede under menstruationen. Hormonet FSH fra hypotalamus giver besked til et æg i ovariet om at modnes for til sidst på dag 14 at frigives ved ægløsning.
De tilbageværende celler omdannes til det gule legeme, som ud over østrogen nu også danner hormonet progesteron. Efter nogle dage vil det gule legeme nedbrydes, hvis ægget ikke er befrugtet.
Er ægget ikke befrugtet, vil det gule legeme forsvinde, og der vil komme menstruation. Nu er ovariet klar til at modne et nyt æg, og en ny cyklus kan begynde.
Hvis ægget er befrugtet, vil det sætte sig fast på slimhinden i livmoderen og forhindre en menstruation. Uden menstruation får det befrugtede æg ro til at dele sig og udvikle sig til et foster.
Østrogen og progesteron påvirker også livmoderen, der har ”redt op” til det ankomne æg. Der dannes et lag af slim og blodkar, der kan nære ægget. Progesteron får kirtlerne i livmoderslimhinden til at danne et nærende sekret til det befrugtede æg. Det danner også en slimprop i livmodermunden, der beskytter mod infektioner af fosteret og mod indtrængning af nye sædceller. Derfor bruges progesteron også som prævention.
Kvindens sidste menstruation sker ved menopausen (overgangsalderen), som ca. 50-årig, men det varierer meget ligesom begyndelsen af puberteten, som kan begynde ved 11-13-årsalderen og afsluttes ved 17-18 år.
