- Opbygning af kønsorganer
Oversigt
Dreng eller pige?
I de første uger af fosterets liv i livmoderen kan vi ikke se, om det bliver en dreng eller pige. Fosteret har anlæg, for begge køn med anlæg for ægge- og sædledere, og de har to kønskirtler, som senere udvikler sig til testikler eller æggestok. Når fosteret er ca. 6 uger gammelt, udvikler de to kønskirtler sig til æggestokke hos piger, og sædlederne forsvinder. Hos drenge udvikler de to kønskirtler sig til testikler, og æggelederne forsvinder.
Hvad afgør kønnet?
Det gør y-kromosomet. På Y-kromosomet findes et gen, der danner– det Müllerske hæmstof, og dets opgave er at hæmme, at det bliver en pige.
Stoffet får testikler, pung og penis til at dannes. Findes stoffet ikke, udvikler fosteret derimod æggestokke og æggeledere, og senere en livmoder og skede. Hvis fosteret altså ikke får besked på andet, så bliver det til en pige.
Hvis genet for det Müllerske hæmstof er defekt vil en dreng med generne XY udvikle sig til at blive en pige i en grad, så ingen kan se forskel. Prøv selv, om du kan finde manden på det gule hold! Hint: det er nummer 16.
De mandlige kønsorganer
Penis indeholder 3 svulmelegemer, der kan fyldes med blod og gøre penis stiv (erektion). Det er altså ikke en muskel, men den kan sammenlignes med en ballon, der ”pustes op” med blod. Rejsningen er nødvendigt for at have samleje. Erektion sker naturligt flere gange om natten, og ofte om morgenen. Penis’ størrelse kan variere meget.
Manden er bygget til at levere sæd til befrugtning af en kvindes æg. Dette kræver et kompliceret samspil mellem kønsorganer, hormoner og nervesystem.
I testiklerne dannes sæd og det mandlige kønshormon testosteron. I løbet af fostertilstanden synker testiklerne ned i pungen. Her er temperaturen lidt lavere end kropstemperaturen, omkring 35 °C, og det er nødvendigt for, at sædceller udvikler sig normalt. Pungen er forsynet med muskler, som kan hæve testiklerne tættere på kroppen, hvis det bliver koldt, det hæver temperaturen mod kropstemperaturen på 37 grader. I puberteten begynder dannelse af sædceller, og det varer ved resten af livet.
Testiklerne er opbygget af ca. 300 meter sædrør, hvor der dannes 1000 sædceller pr. sekund.
Ved sædafgang transporteres sæden fra bitestiklerne igennem sædlederne, forbi blærehalskirtlen (prostata) og ud igennem urinrøret. Undervejs tilsætter sædblærerne en basisk væske med kulhydrater og vitaminer, og blærehalskirtlen tilfører et hvidt sekret, som booster aktiviteten af sædcellerne inden deres lange rejse. Den tredje ting, der tilsættes undervejs, er en basisk slim, som neutraliserer det sure miljø i urinrøret og skeden. Grunden til, at der er surt miljø, er for at beskytte imod infektioner.
Kun 1 % af en portion sæd er rent faktisk sædceller, og resten er de væsker, der tilsættes. Når en mand steriliseres for at undgå at få flere børn, så skæres sædlederne over, men der udskilles stadig sæd – blot uden sædceller.
Sædceller dannes i sædrør
Sædcellerne dannes i sædrørene ved kønscelledeling, og har kun 23 kromosomer, mens andre celler i kroppen har 46. De færdige sædceller lagres i bitestiklerne, hvor de modnes færdigt.
Nogle celler i testiklerne kaldet leydigceller danner det mandlige kønshormon testosteron, og det sørger for en større hårvækst og muskelmasse.
Hovedet på en sædcelle indeholder 22 kromosomer og et X eller Y kromosom. Det indeholder også de enzymer, den skal bruge for at trænge ind i ægcellen, hvis den skulle være heldig at nå så langt. Animation af sædcelle.
De kvindelige kønsorganer
Kvinden er bygget til at levere et modent æg, der kan befrugtes, og det sker i hver menstruationscyklus.
I kvindens to æggestokke (ovarier) ligger der allerede ved fødslen 1-2 mio. umodne ægceller, men de svinder ind til ”kun” 400.000, når puberteten begynder. Det er stadig rigeligt, for kun ca. 400 æg vil modnes i løbet af en kvindes liv – og kun få stykker vil befrugtes, og endnu færre ende som børn. 1,7 børn for hver kvinde – for at være mere præcis.
Ægcellen indeholder ligesom sædcellen 22 kromosomer og et kønskromosom (X). Under hver menstruation modnes et æg i æggestokken (ovariet). Når ægget er modnet, sker der en ægløsning, og ægget begiver sig på vej igennem æggelederen mod livmoderen. Det er små fimrehår (cilier), der vifter ægget frem.
I livmoderen er der to skæbner for ægget.
- Hvis ægget bliver befrugtet på sin vej af en sædcelle, vil det sætte sig fast i livmoderen og begynde at udvikle sig til et foster.
- Sker der ingen befrugtning, vil det ubefrugtede æg fortsætte ud, og det vil ske samtidig med menstruationen.
Livmoderen består af muskler, og de er især vigtige ved veer ved fødsler. Livmoderen munder ud i livmoderhalsen, der ender i skeden. Skeden har et surt miljø på grund af mælkesyrebakterier. Det er kroppen, der fodrer dem med vilje, for ved at have pladsen fyldt op med harmløse bakterier, er pladsen taget, når der kommer skadelige bakterier forbi.
Skedens munding er omgivet af ydre og indre kønslæber. Jomfruhinden er en tynd hinde i skeden, der blokerer for mange indtrængende mikroorganismer. Den lukker dog ikke helt til, for der skal være passage for blod og slim fra menstruationen. Den brister ved første samleje og afgiver lidt blod, men kan ofte briste før ved fx sport.
