Springlag og iltsvind
Et springlag opstår, når vandet bliver opdelt vandret i to dele, fordi massefylden er lavere i øverste vandlag.
Sådan påvirker springlaget iltforholdene i fjorden.
Springlag opstår, når det lette ferske vand fra fx Skjern Å møder det tunge saltholdige vand fra Vesterhavet. Det ferske vand lægger sig øverst, fordi det har den laveste massefylde.
Det tunge saltholdige bundvand lægger sig ved bunden, hvor der ingen lys er. Derfor tilføres der hverken ilt fra planter (ikke lys til fotosyntesen), og der trænger heller ikke ilt ned fra overfladen. Derimod bruger bakterier ilten til at nedbryde døde alger, som synker til bunden. Det kan skabe iltsvind.
Sådan dør en fjord i tre trin
1. Balance
Fjorden er i balance, så længe iltindholdet er højt i de øverste vandlag pga. fotosyntese fra algerne og ilt fra atmosfæren.
Ved bunden ligger iltindholdet mellem 4 og 2 mg/L, og det er tilstrækkeligt for de fleste fisk og bunddyr.
I bundsedimentet når ilten ned i det øverste mudder. Det giver gode forhold for orm, muslinger og krebsdyr.
Men denne fine balance kan forrykkes …
2. Liglagen - katastrofen lurer under overfladen
Første skridt mod iltsvind finder vi under de øverste vandlag, hvor iltindholdet fortsat kan være højt. For hvis iltindholdet under springlaget er faldet til under 2 mg/L, har vi officielt iltsvind.
Hele bunden er nu uden ilt, og kun de specielle bakterier, som kan leve uden ilt, overlever. Nogle af disse bakterier omdanner sulfat til det giftige hydrogensulfid (H2S). Det er deres måde at få ilt på.
Heldigvis når iltsvindet ikke op i de øvre vandlag endnu. Et hvidt overtræk af en anden slags bakterier danner et “liglagen”, og de spiser H2S og får energi ud af det. H2S omdannes til det uskadelige svovl.
3. Bundvending - Game over
Der produceres nu så meget H2S, at liglagenet ikke kan holde det tilbage, og det bobler op igennem vandet. De dyr, der ikke kan nå at slippe væk, vil dø – fx muslinger og snegle. Fisk flygter eller dør.
Bundvendinger forekommer hver sommer med stille vejr i mange danske fjorde, men forholdene bliver gode igen, når blæsten vender tilbage og ilter vandet ved at blande det iltholdige overfladevand med det iltfri bundvand.
Ringkøbing Fjord lider sjældent af bundvending, fordi det næsten altid blæser der.
