Vandløb
Vandet er i et evigt kredsløb. Langt det meste vand er i havet, mens ferskvand i søer, vandløb og grundvand kun udgør 4 % af jordens samlede vandressourcer.
Vandet bevæger sig konstant mellem hav, atmosfære, vandløb og polernes iskalotter; og det er solens opvarmning, der driver vandets cyklus. Planter og verdens skove spiller en stor rolle i vandets kredsløb, for et træ kan optage og afgive en stor mængde vanddamp til atmosfæren, men modsat vil det forhindre fordampning pga. dets skygge på jordoverfladen. Et birketræ kan trække 250 liter vand op om dagen, men det bruger kun 4 % af vandet; resten fordamper op i atmosfæren. Det kan lyde som spildt arbejde, men træet bruger vandet til at transportere gødning op igennem planten og ud i grenene.
Regn
Der er stor forskel på, hvor meget regn der falder i Danmark. Nogle steder i Danmark falder der dobbelt så meget regn som andre steder. Den del af regnen, som ikke fordamper, samles i grøfter, bække, åer og søer, og ender til sidst i fjorde og i havet. En del siver ned som grundvand, hvor det renses på sin vej ned igennem jorden, så vi kan pumpe det op som rent drikkevand efter mange år.
Der har i Danmark været mange søer, men desværre har jagten på god landbrugsjord betydet, at mange af dem er fyldt med jord til dyrkning af afgrøder. Det er et tab af levesteder for mange dyr – fx frøer.
Det har stor betydning, hvad vi hælder i vores vandløb og søer på vandets vej tilbage til havet. Det vil vi se nærmere på.
Danske vandløb kan nå 1½ gang om jorden og er levested for mange dyr og planter, som ikke lever andre steder. Ca. 75 % er mindre vandløb og bække, mens resten er større åer.
Skjern Å er den mest vandrige å i Danmark. Den har også det største opland. Et opland er det areal, som den opsamler vand fra, så hvis en vanddråbe falder inden for det området, ender den til sidst i Ringkøbing Fjord. Åsystemet har mange små bække og åer med indskudte søer.
En skovbæk. Der er sjældent alger på bunden af en skovbæk pga. skygge fra træerne, men vandløbet kan få store mængder organisk stof fra blade.
Et vandløb begynder ofte som et kildevæld, hvor grundvandet pibler op til overfladen – det er sådan Skjern Å og Gudenåen starter. Når vandløbet bliver større, kalder vi det en bæk, og derefter en å, der til sidst løber ud i en fjord eller direkte i havet. Danmark er for lille til floder, men rent teknisk kan man godt kalde Danmarks længste å – Gudenåen – for en flod.
Det slyngede vandløb
En å, som får lov til at slynge sig naturligt, har mange flere levesteder for smådyr og planter, end et udrettet vandløb. Her er stille vand, hvor sand og mudder aflejres, mens vandet vil grave ind i siden af åen i svingene og skabe dybe høller. Den naturlige ås varierende dybde, strømhastighed, mudder, sand, grus og sten giver forskellige levesteder for mangfoldige dyr og planter. Når der lever mange arter på samme sted, siger vi, at artsdiversiteten for området er høj.
Oversvømmede marker kan fjerne nitrat
Nitrat er gødning på marken. Men i vandløbet gøder nitraten også algerne, og så er der tale om forurening, fordi algerne ofte opbruger al den ilt, der er i vandet. Det slyngede vandløb løber ofte over sine bredder, og oversvømmede marker kan omdanne den forurenende nitrat til den ikke-forurenende gas dinitrogen (N2).
Stryg
Mellem svingene kan der være stærk strøm med grus. Det er godt. På overfladen af gruset sidder bakterier og små organismer og æder løs af de rester af smådyr, blade og døde alger, der flyder forbi med strømmen. Det renser vandløbet, og man taler om ”vandløbets selvrensende effekt”. Desværre er gruset i tidens løb fjernet mange steder for at bygge huse, men i dag genopretter vi vandløb og smider grus tilbage i åen igen for at få renere vandløb.
Gruset er desuden et godt sted for ørred og laks at lægge æg. De søger op i vandløbet og gyder deres æg i strygets grus. Æggene ligger godt beskyttet mellem stenene, og efter de bliver klækket, vokser fiskeynglen op i vandløbet. Havørreder og laks vandrer ud i havet, men de vender tilbage igen for at gyde helt samme sted. Det er livsvigtigt, at gruset ikke dækkes af mudder og sand, for så kan oxygen ikke nå ned til æggene, og de dør. En anden alvorlig ”forurening” mod havørreder og laks er opstemninger som vandmøller og dæmninger, der forhindrer fiskene i at nå tilbage og gyde. – Det er den måde man har udryddet laksen i Gudenåen på ved at etablere Tangeværket.
Klækket ørredyngel og ørredæg. Foto Ruth Hartnup
Udrettet vandløb
Et udrettet vandløb er kedeligt. Og det er det, fordi langsomt flydende vand og blød mudret bund ikke giver ret mange forskellige dyr. Grunden til, at de fleste vandløb i Danmark er rettet ud, er at man ville have mere landbrugsjord. I dag ser vi vandløbene som værdifuld natur, og derfor forsøger vi at slynge vandløbene igen som for 100 år siden.
Udrettet vandløb. Foto: riccardofachirocom
