Menneskets udvikling
Rødderne til menneskets udvikling peger mod Afrika. En forfader med det smarte navn australopithecus – Sydaben er muligvis vores fjerne slægtning.
Australopithecus – Sydaben
For ca. 6 millioner år siden blev klimaet i Afrika varmere. På det tidspunkt var der udviklet aber, der levede i skovene. Skovene forsvandt langsomt pga. varmen. Derfor måtte en del af aberne ned på jorden for at komme fra skov til skov og finde føde. Andre aber måtte prøve at klare sig ude på græsstepperne i længere tid. Men græsset var højt. Det blev en fordel at være høj og kunne rejse sig på to ben og se op over græsset for at spejde efter rovdyr.
Der var flere fordele ved at gå på to ben. I og med, at der blev mindre plads i skovene, og de første abemennesker søgte ud på savannen, løb de ind i et nyt problem: Derude bagte solen, og det var svært at finde skygge. Men et dyr, der går oprejst, er mindre udsat for solens stråler end et dyr, der bevæger sig på alle fire. Det tobenede abemenneske kunne også se hen over det høje græs og opdage rovdyrene, inden de kom for nær.
Australopitheciner kaldes de. Det betyder “syd-aber”, for det var sydpå i Afrika, de levede. De var små – mellem 1 og 1,5 meter høje. Deres hjerne var ikke meget større end det, vi i dag ser hos chimpansen.
Er mennesket i familie med aberne?
Evolution: ja
Teistiske evolutionister: ja
Intelligent Design: Ja/nej
Kreationismen ung jord/gammel jord: nej
https://video.ku.dk/menneskedyret-oprejst-gang Hvordan chimpansen adskiller sig fra mennesket.
LUCY – en sensation
I 1974 fandt man et sensationelt skelet i Etiopien. Det blev udgravet i aflejringer, som var ca. 3 millioner år gamle. Skelettet var fra en voksen kvinde med en højde på 100-110 cm. Vinklen i hendes knæled viser at hun kunne gå oprejst. Hendes hjernekasse havde et rumfang på ca. 450 cm3.(1000 cm3 = 1L). Chimpanser har en hjernekasse på 3-400 cm3 … Af abetræk, der ses hos Lucy, er den lille hjernekasse, de meget kraftige hjørnetænder og mellemrummet i overmunden, hvor der er plads til undermundens hjørnetænder. Desuden har hun meget lange arme. Af mennesketræk er der den oprette gang, og måden fødderne og hænder er formet på.
Rekonstruktion af Lucy ud fra knoglerne vist til venstre.
De første redskaber
Den største fordel var, at den tobenede gang frigjorde forbenene. De skulle ikke længere bruges til at støtte kroppen med. Armene og hænderne kunne bruges til at bære ting – fx føde eller unger. Og de kunne bruges til at lave de første redskaber. Man har fundet redskaber af sten, der blev fremstillet for 2,6 millioner år siden. Abemenneskene fremstillede formodentlig også redskaber af grene, men genstande af træ kan ikke bevares i lang tid, så disse redskaber er der ikke fundet spor af.
Stammer vi fra aberne?
Det spørgsmål er vrøvl. Hvis vi skulle stamme fra aberne, så skulle der gå en linje fra aberne i Zoo direkte til mennesket, og det er jo ikke tilfældet. Det korrekte spørgsmål er: Har vi fælles forfader med aberne?
Homo – de egentlige mennesker
Nej, “homo” betyder faktisk “sammenhørende” eller “ens”.
Man har fundet skeletter af en form for mennesker, som har brugt redskaber, i Øst- og Sydafrika. De kaldes for homoformer. Homo betyder menneske, og de ligner også mennesker meget. Tænderne ligner, og de havde en større hjerne på 600-1300 cm3, som er på størrelse med nogle mennesker i dag.
Homo erectus var en af dem, og de forlod Afrika for ca. 1,6 millioner år siden. Hvorfor menneskene begyndte at udvandre, vides ikke. Men faktum er, at der er fund af knogler og kranier uden for Afrika. Hvis knoglerne er ældre, findes de kun i Afrika. Det var altså i Afrika, mennesket udviklede sig. Hjernerumfanget varierer fra 800 cm3 til 1300 cm3.
Det moderne menneskes oprindelse Homo sapiens
Først for 200.000 år siden udviklede vores menneskeart sig. Homo sapiens betyder “det tænkende menneske”. Vi har kun forandret os lidt siden. Vi har et tandsæt, der viser, at vi spiser meget varieret – både kød og planter. Vi har en kraniekasse på 1.300 cm3 og har arme, der er kortere end vores forfædres, og det viser, at vi ikke er bygget til at klatre i træer. Den større hjerne betød uden tvivl også, at “sapiens” havde et bedre talesprog
Homo sapiens var ikke helt alene. I Asien levede det såkaldte Peking- eller Javamenneske. I Europa fandtes den såkaldte Neandertaler. Men disse arter forsvandt, efterhånden som Homo sapiens bredte sig ud over Jorden.
Det kom næppe til åben kamp mellem de tre menneske-arter. Homo sapiens’ hjerne og talesprog gav blot store fordele i konkurrencen. Neandertaleren var de fortidsmennesker, der overlevede længst. Da de forsvandt for 30.000 år siden, var Homo sapiens tilbage som den eneste menneske-art.
Tegning: Niels Kr. Grove
Argumenter for, at vi ikke er beslægtet med aberne
Ungjordkreationister mener ikke, at mennesket er beslægtet med aberne. Her er nogle af argumenterne.
Biologibøgerne tolker fundene af sydaberne som en mellemting mellem aber og mennesker – et såkaldt missing link, men de kan også tolkes anderledes – det kan dreje sig om en uddød abe.
I et almindeligt evolutionært stamtræ er alt beslægtet, og dermed også mennesker og aber. I grundtypemodellen er hver gruppe skabt selvstændigt. I figuren er det moderne menneske skabt selvstændigt som beskrevet i skabelsesberetningen og i øvrigt i familie med neandertaleren og homo erectus, som har meget tilfælles med mennesket. Sydaberne i midten har sit eget træ – som er uddødt. Men hvad er argumenterne for at sydaberne er uddøde aber og ikke et en mellemform til mennesket? En mellemform vil have en blanding af træk fra både aber og mennesker.
Tegning: Niels Kr. Grove. Efter Stammt der Mensch von Adam ab
Sydaberne har flest træk tilfælles med aber:
Når man tolker sydaberne til at være beslægtet med mennesket, er der lagt vægt på tre ting:
- Evnen til at gå på to ben,
- hjernestørrelsen og
- brug af redskaber.
- Deres hjerner er ikke meget større end gennemsnittet for aber i dag.
- De har lange fingre, som er tilpasset et liv i træerne, hvor de kan gribe om grenene.
- De har lange arme i forhold til kroppens længde. Det er en tilpasning til livet i træerne. Se fx de lange arme på en orangutang.
- Deres kæber er formet, så de har parallelle kindtænder, ligesom chimpansen har i dag. Menneskets er parabelformet.
- Hullet, hvor kraniet sidder fast på rygsøjlen, sidder længere bagude hos sydaberne, og det viser, at de mest gik på alle fire. De kunne sikkert rejse sig og gå på to ben, men det kan en chimpanse faktisk også gøre i dag. Og det kan min hund i øvrigt også. Dog ikke så længe ad gangen, fordi den ikke er bygget til det.
- Knoglerne i hænderne viser, at de gik på knoerne ligesom chimpanserne og mange andre aber.
- Brystkassen er kort ligesom hos aber, der lever i træerne.
- Sydaben har en fri tommeltå og en fri tommelfinger ligesom mange aber i dag. Mennesket har kun en fri tommelfinger.
Går oprejst
Evnen til at gå på to ben har både chimpanser og mennesker, men chimpanser er bare dårlige til det pga. fastgørelsen af benene til hofterne – de er tilpasset et liv i træerne, men også til at gå på knoerne.
Beretningerne om skovdød, savannens udbredelse, rovdyr osv. kan meget vel være sande, men fordi skoven forsvinder, er det jo slet ikke en forklaring på, hvordan nye egenskaber udvikles. Det er i hvert fald en dristig tolkning ud fra nogle meget få knogler og et landskab, man mener eksisterede for 3,6 millioner år siden. Det bedst bevarede fund af en sydabe er “Lucy”, men her har man blot fundet 40 % af skelettet.
Hjernestørrelse
Størrelsen af hjernen hos sydaben ligger inden for den variation, man finder hos chimpanser i dag, så der er ikke noget ved sydaberne, der her peger på, at de skulle “være på vej” mod mennesket. Men hvad fortæller hjernestørrelsen os egentlig? Forskere finder ingen sammenhæng mellem intelligens og hjernerumfang hos moderne mennesker i dag.
Redskaber
Redskaber findes også hos papegøjer, krager, havoddere, og ja, også chimpansen, som ofte fremhæves for at understøtte ideen om slægtskab med mennesket. Men chimpansen er bestemt ikke det hurtigste dyr i skoven, heller ikke når det kommer til redskaber. Krager og keapapegøjerne er langt mere formidable til at lave redskaber og løse komplicerede opgaver.
Homo – de mange menneskeformer
Menneskeslægten går under navnet Homo. Der er tre varianter, vi skal se på. Homo erectus, neandetaleren og det moderne menneske. Ifølge grundtypemodellen er de alle i familie, men har levet forskellige steder og forskellige tider i historien. Ligesom menneskeracer i dag er forskellige, så var vi selvfølgelig også forskellige i fortiden. Fælles for Homo er, at gruppen minder meget om mennesker. En dansk forsker beskriver Homo et…
… meget stort og afgørende skridt i udviklingen hen imod det moderne menneske … Den første systematiske jagtadfærd; de første helt sikre bosættelser, der havde en vis permanent karakter; den første helt systematiske redskabsfremstilling; den første brug af ild; … uden tvivl var Homo ergaster i stand til at føre en tilværelse, der var rigere, mere varieret og mere kompleks, end det nogen sinde tidligere havde været muligt … [og så] kan Homo ergaster betragtes som det første egentlige menneske på Jorden.
Peter K. A. Jensen
Homo erectus
Vi kender en lang række knogler fra erectus. Han gik oprejst, brugte redskaber og havde formodentligt også et sprog.
Det typiske argument for, at erectus skulle være en overgangsform, er dens lille hjerne, selvom hjernestørrelse næppe har noget med intelligens at gøre. Dens hjernekasse fylder mellem 750 og 1250 cm3, mens vores ligger mellem 700 og 2200 cm3.[1]. Der findes altså mennesker i dag, der har hjerner på størrelse med en Homo erectus. Føde, klima eller andre miljøpåvirkninger kan være årsag til den forskel.
[1] 1000 cm3 = 1 liter
Hvor Homo erectus har levet, har man fundet stenredskaber på halvdelen, og man har fundet tegn på det, man kalder “kontrolleret brug af ild” på 11 af dem. Tre fund viser, at der måske har fundet en begravelse sted.
Neandertaleren
Neandertaleren – en anden variant af mennesket. Den har haft ry for at være tung og grov; men det forkerte billede fik vi, da Marcellin Boule for 100 år siden satte knoglerne forkert sammen for at få neandertaleren til at ligne en primitiv mellemform til mennesket.
Neandertaleren var et velbygget menneske på 120 kg, som har nedlagt mammutter og grizzlybjørne med lanser og de bare næver. Der er fundet en knogle fra en grizzlybjørn, som er formet som noget, der ligner en fløjte. De kunne lave ild og gik oprejst.
Der er fundet en neandertaler med et kranium med et stort brud i hovedskallen, som er delvist helet. Det viser os, at de tog sig af de syge og ikke efterlod dem, og at de havde et socialt samfund. De har sandsynligvis også kunnet tale sammen, fordi de havde et tungeben, der er placeret samme sted som hos det moderne menneske. De begravede deres døde og lagde sandsynligvis blomster på gravene. Hjernen var ikke så stor som hos det moderne menneske – deres hjerne var større!
Fund af neandertaler-knogler har vist sig at indeholde DNA-spor. Og analyser af dem viser, at det moderne menneske har fået børn med neandertalerne: Nutidsmennesker fra Europa og Asien har alle spor af neandertal-DNA i deres arvemasse.
Fordi neandertaleren er så lig det moderne menneske, regnes han som en variant af mennesket. I grundtypemodellen placeres den derfor også i samme grundtype.
Homo sapiens - det moderne menneske
Vi er ikke nogen ny opfindelse, men blot en af de mange varianter, vi finder i nutiden og fortiden. Vi er ikke mere intelligente, vi går ikke mere oprejst. Vi lever blot i en anden tid og har for forandret os lidt igennem tiden.
