Intelligent design
I afsnittet om evolution ser vi, hvordan
variation + naturlig udvælgelse = evolution
Hver lille gavnlige variation, som overlever til næste generation, er med til at bygge nye livsformer – trin for trin. Alle er enige om, at naturlig udvælgelse er et faktum og har en stor indflydelse på livet. Kritikere har sat spørgsmålstegn ved, om naturlig udvælgelse nu også kan forklare, hvordan store ting udvikler sig – altså strukturer, som er bygget af mange forskellige dele, som skal virke sammen for at give en funktion. På samme måde som de mange tandhjul, der får et gammelt ur til at virke. Lad os se på et eksempel
Animation af bakteriens komplicerede flagel.
Sådan fungerer en flagel i en bakterie
Denne forklaring kræver, du holder tungen lige i munden. Men prøv alligevel. Spørg evt. din lærer, hvis der er noget, du ikke lige kan greje.
En bakterie kan have en hale, en flagel, der virker som en skibsskrue. Motoren er opbygget af mindst 30 proteiner, og der skal 20 gener til for at kode dem. Men hvis flagellen skal fungere, er alle delene nødt til at være til stede og virke. Fjern én del, og systemet falder sammen, bliver ubrugeligt.
Men evolutionen sker gradvist, så derfor må delene jo være tilføjet en efter en. Problemet opstår, fordi delene ikke kan forbedre bakterien, før alle stumperne er bygget færdigt, og en halvfærdig flagel kan i bedste fald blot være spild af energi, men også være til skade for bakterien. Naturlig udvælgelse lader ikke en bakterie overleve, hvis ikke flagellen virker. Selv hvis vi forestiller os, at 19 af d 20 gener udviklede sig, så vil det ikke være en fordel, for en flagel, der ikke fungerer vil ikke gavne bakterien.
– Nogle har afvist, at flagellen ikke skulle kunne opstå gradvist, fordi nogle af motorens dele på en måde er “genbrugt”. Indvendingen holder bare ikke, for hvis et protein skal genbruges, skal DNA’et omprogrammeres, for det er jo generne, der koder for stumperne i flagellen.
Darwin var overbevist om, at en celle i tidernes morgen gradvist kunne udvikle sig til alle de dyr og planter, vi kender i dag. Dengang troede man, at en celle var meget primitiv. Men som årene går, bliver forklaringen sværere, fordi forskerne kortlægger en mere og mere fantastisk kompliceret natur – langt mere kompliceret, end nogen havde troet.
Flagellen er en propel hos bakterier og et eksempel på irreducerbar kompleksitet. Det betyder, at flagellen er så kompleks, at den ikke kan bevare funktionen, hvis man piller dele ud af den. Omvendt er det et argument for, at flagellen ikke vil fungere, hvis den skulle udvikles gradvist. Først når alle stumperne er på plads, kan den dreje rundt. Det er et typisk argument, vi møder hos Intelligent Design bevægelsen.
Flagellen – bakteriens propel. Tegning Niels Kr. Grove
Mikrobiologen Scott Minnich fra University of Idaho fortæller:
“Hvis man gør én del [af flagellen] uvirksom, kan den ikke svømme. Så snart man sætter dette gen tilbage, genvinder den sin bevægelighed. Det samme ser man overalt. … Vi har gjort det med alle flagellens 35 komponenter og har fået det samme resultat.”
Hvad er Intelligent design
I takt med at videnskaben har indset, hvor kompliceret livet er, så er der vokset en teori frem, som hedder Intelligent Design. – Ser vi på en mobil, er vi ikke i tvivl om, at nogen har designet og bygget den, men hvordan kan vi være så sikre på det? Vi har ikke set den blive lavet, vi ved ikke, hvem der har fremstillet den, men vi er sikre på, at den er designet og ikke fremkommet af sig selv, fordi den er kompliceret. Vi føler os sikre i den konklusion, fordi mobilen har mange dele, som er flettet ind i hinanden. Men hvad siger vi så, når vi står over for en celle, som er langt mere kompliceret end en mobil?
Forskeren Michael Behe bruger en musefælde som eksempel. Den består af 9 komponenter og har den funktion, at den kan fange mus, og selvom en celle har tusindvis af funktioner og millioner af komponenter, så viser eksemplet pointen.
Musefælden består af
- et bræt til at fasthæfte alle delene,
- en fjeder med forlængede ender, der er forbundet til brættet,
- en bøjle til at slå musen ihjel med,
- en følsom låsemekanisme, der udløses ved den mindste berøring,
- en metalstang, der holder bøjlen i spænd,
- tre kramper til at holde fjederen og tværpinden fast på brættet,
- et stykke ost.
Musefælden har 9 dele, og bliver den samlet har den en funktion – at fange mus. Celler har millioner af funktioner. Kan en musefælde udvikle sig gradvist og have en funktion hele vejen? Kan en celle som er langt mere kompliceret? – Tegning Niels Kr. Grove
Kan musefælden udvikle sig gradvist?
Darwin mente, at livet udviklede sig gradvist. Hvis vi forestiller os, at musefælden skal udvikle sig gradvist, så den bliver bedre og bedre til at fange mus, hvilken del skal vi så begynde med?
Osten alene vil ikke slå musen ihjel, og det vil fjederen heller ikke. Og satte vi de to sammen, ville de heller ikke kunne fange mus. Uanset hvordan vi prøver, kan vi ikke opbygge musefælden og dens funktion gradvist – alle 9 komponenter skal samles, før den har en funktion. Men hvem skal samle den?
Vi kan altså ikke se, hvem der skal samle/designe musefælden blot ved at undersøge den, men vi kan genkende designet, fordi musefælden har en funktion. En celle har flere millioner komponenter, der virker sammen. – Er den designet eller opstået af sig selv? Bedøm selv.
Først når alle komponenterne i musefælden er samlet har den en funktion. – Tegning Niels Kr. Grove
Hjernen består at ca. 10.000.000.000 nerveceller. Hver celle har mellem 10.000 og 100.000 fibre, der forbinder sig til andre nerveceller! Det giver op mod 1015 eller et tusind millioner millioner forbindelser i hjernen!
Evolutionsteorien siger, at de første dyr opstod for 543 mio. år siden. Det betyder, at der skal udvikles 18 nye nerveceller om året og op til 5000 nye nerveforbindelser hver dag lige fra dag ét.
Kritik af Intelligent design
ID har også sine modstandere. Her er nogle af argumenterne:
- Selvom de komplicerede ting i naturen er svære at forklare ved en gradvis udvikling, så kan ”mellemformerne” have haft andre funktioner undervejs, og derfor er springet ikke stå stort.
- Intelligent design er et ønske om at snige Gud ind i videnskaben.
- Intelligent design er ikke en videnskabelig teori.
- Intelligent Design forsøger at sætte Gud ind som årsag, når der er ting, vi ikke forstår. Fx ligesom da man troede, torden var lyden af Thors vogn, der kørte på himlen.
- Intelligent Design er blot kreationisme i lightudgave.
Mange af indvendingerne skyldes en misforståelse af, hvad ID reelt er. Du kan gå i dybden og læse mere om intelligent design på https://intelligentdesign.dk/.
